50 historier i 50 år: Ingrid Savage, ASSISTs bestyrelse og forælder til alumne ’89

17. august 2022

For at fejre vores 50-års jubilæum i 2018/19 har vi samlet historier og profiler af mennesker og institutioner, som har hjulpet os med at opbygge vores organisation, der startede som én persons drøm i 1968. Vi vil bringe en historie om ugen på vores blog. Nyd disse "50 for 50"-profiler med ASSISTs dedikerede bestyrelsesmedlemmer, dynamiske medarbejdere, imødekommende værtsfamilier og entusiastiske ASSIST Scholars.

Ingrid Savage
ASSISTs bestyrelse og forælder til alumne ’89

Jeg tror, at min skæbne til at blive involveret i internationale studentermuligheder begyndte i min barndom, da mine forældre udsatte vores unge familie for “den store vide verden” lige efter afslutningen af Anden Verdenskrig.

Vi rejste fra Seattle i Washington til Sverige i 1948, hvor min far fik et Guggenheim-stipendium for at undervise på Uppsala Universitet. Jeg var næsten fire år, da vi forlod Seattle, og den gamle oplevelse gav mig en kærlighed til at rejse og opleve livet i en kultur, der var langt mindre komfortabel end mit liv i USA.

Selvom Sverige forblev neutralt under hele krigen, havde det stadig lidt meget - og i mine unge øjnes linser levede jeg i “gamle dage”. Vores unge familie gik overalt eller cyklede som alle andre. Der var ingen mælkelevering ved vores hoveddør, som der havde været hjemme i Seattle. Hver morgen var det lille mig, der gik ned ad fire etager og krydsede vejen til mejeriet, hvor jeg fik til opgave at få fyldt vores dåsefløde- og mælkespande og samle adskillige smørterninger indpakket i vokspapir og tvillinger. Heste og barnevogne var almindelige.

Der var nogle biler, men ingen supermarkeder. Vejret var mørkt i flere måneder hvert år, og vi havde tunge frakker, vanter og uldhuer på undtagen i de flygtige sommermåneder. Jeg gik over en mark til børnehaven i min kongeblå heldragt (min skoleuniform) og blev venner med nabobørnene. Elektrisk lys blev brugt sparsomt, og stearinlys flakkede rundt i vores lejlighed om aftenen. Min seng i hjørnet af det andet soveværelse var en lang, malet opbevaringskuffert med klassisk skandinavisk design. Når jeg ser tilbage nu, levede jeg virkelig i en fortidig æra.

Det var min første oplevelse med at bo i udlandet, og i løbet af min ungdom havde jeg mulighed for at besøge Sverige flere gange for at tilbringe tid med venner og fætre. En sommer i mine teenageår boede jeg hos en svensk familie i deres sommerhus ved kysten, og jeg studerede på Stockholms universitet en del af mit første år på college.

Efter at min mand og jeg havde sendt vores tre børn ud i voksenlivet, fortsatte vores egne rejser, og jeg har altid nydt at være i lande og kulturer, hvor jeg følte, at jeg oplevede den slags liv, som jeg huskede i 1940’erne i Sverige. Jeg har altid følt et slægtskab med mennesker i udviklingslande som Kina i 1980’erne, Indien i 1990’erne, Østeuropa og Afrika, Sydøstasien, Sydamerika og Mexico. Med tid til overs og en nysgerrighed efter at hjælpe de dårligst stillede begyndte jeg at arbejde frivilligt og støtte et par humanitære hjælpeorganisationer, som gav mig oplevelser i Moldova, Afrika, Indien og andre steder.

Min tid som frivillig i Rumænien og Moldova (hvor jeg hjalp til på børnehjem og hospitaler) var givende. Jeg følte, at jeg genoplevede den samme slags miljø, som jeg havde i Sverige som 4- og 5-årig.

For ca. 4 år siden blev jeg kontaktet af ASSIST-bestyrelsesmedlem Andrew Wooden, som spurgte, om jeg havde lyst til at blive medlem af ASSIST-bestyrelsen. Vores svigerdatter, Pippa Bond fra Australien (ASSIST årgang ’89), havde været medlem af ASSISTs bestyrelse i flere år. Efter at have giftet sig med vores søn og flyttet til Los Angeles var Pippas bestyrelsesperiode udløbet, og hendes travle karriere og kravene til at stifte familie krævede mere fritid.

Andrew hørte fra Pippa på deres første bestyrelsesmøde sammen, at hendes mand, Stanley Savage Jr. og hans lillebror Walker, havde gået på Choate Rosemary Hall og var blevet færdige med deres uddannelse. Andrew og hans kone, som begge arbejdede på optagelseskontoret på Choate, kendte vores familie godt. Vi havde holdt øje med hinanden gennem vores fælles Choate-venner, og de glædede sig over den “lille verdens” tilfældighed, at en ASSIST-alumne fra Australien, som studerede på Taft, fortsatte med college i Østen og tog sin juridiske eksamen i New York, endte med at blive gift med en Seattle-dreng fra Choate med et andet efternavn end Bond.

Pippa fortalte Andrew, at jeg havde været i Moldova flere gange og arbejdet frivilligt på børnehjem og hospitaler. Jeg havde fået nogle kontakter der, og da ASSIST aktivt rekrutterede ASSIST Scholars fra Moldova, og jeg havde en smule kendskab til landet, spurgte Andrew, om jeg var interesseret i at blive medlem af bestyrelsen.

Jeg er beæret over, at jeg har fået denne fantastiske mulighed for at mødes to gange om året med en gruppe undervisere og dedikerede mennesker, som ønsker at give studerende fra andre lande mulighed for at studere i vores land.
Min tid med at interviewe unge moldoviske forskere har været meget givende. Moldovas landekoordinator, Julia Moldovan, og hendes afdøde mand, professor Dmitru Moldovan, har været yderst gæstfrie over for mig og mine medinterviewere. Jeg har lært meget om landet, og jeg finder stor glæde i at være der, da miljøet vækker så mange minder om atmosfæren i mit tidlige liv i Sverige.

Under interviewene i januar er dagene korte, gaderne er overfyldte med gående “bundter” af uldfrakker, halstørklæder og vanter, knasende sne og is ejer fortovene, dæmpede lys viser vej, livlige markeder sælger bivokslys, honning, oste og syltede agurker ... Imens i interviewlokalerne præsenterer 48 lyse, energiske og håbefulde stipendiekandidater deres bedste sider på fejlfrit engelsk med vidunderlige historier, gode ideer, talenter og store forhåbninger om at blive en del af ASSIST og alle de eventyr, som et ASSIST-stipendium giver.

Om Ingrid:
Ingrid gik på Stockholms Universitet i Sverige og University of Washington, hvor hun fik en B.A. i kunst og skandinaviske sprog- og litteraturstudier i 1967. I dag bor Ingrid i Seattle, WA, sammen med sin mand, Stan. Hun er også svigermor til Pippa Bond, tidligere ASSIST-bestyrelsesmedlem og ASSIST-stipendiat på Taft School (1988/89). Ingrid sidder i ASSIST-bestyrelsens udvalg for udvikling, alumnerelationer og ledelse.